Anerkendelsen i Danmark mangler ligestilling

Anerkendelsen i Danmark mangler ligestilling

Af Folk & Sikkerhed – interview med Lars Hawaleschka Madsen. 

Hvorfor er danske udsendte af Forsvaret sikret en veteranstatus med den anderkendelse og hjælp, der er knyttet hertil, når de vender hjem, når udsendte af Udenrigsministeriet kun får et ”tak” på et stykke papir? Er det ikke mangel på ligestilling imellem professionerne? Livet som udsendt af Udenrigsministeriet trækker også veksler på både det private og personlige plan. 

Lars Madsen har siden 2013 gentagne gange kontaktet både Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet for at få skaffet en større anerkendelse af civilt dansk udsendt personel. 

Desværre er han blevet afvist med begrundelsen, at disse personer ikke er udsendt af Forsvaret.

Det danske Udenrigsministerium beskæftiger samlet set ca. 1.350 medarbejdere, hvoraf ca. 500 medarbejdere er udsendt til de danske repræsentationer, ambassader eller delegationer. Udenrigsministeriet udsender årligt mere end 100 personer til brændpunkter rundt om i verden, herunder også til EU’s civile missioner og valg – og observatørmissioner. 

I de sidste 20 år er det blevet til 2000 personer. Til sammenligning udsender Forsvaret maksimalt op til ca. 1.500 personer på årsbasis. Men udsendte fra Politiet og Udenrigsministeriet er ikke med i Danmarks veteranpolitik på samme niveau som de personer, der udsendes af Forsvaret. 

Det undrer Lars Madsen, og han ved, hvad han taler om, da han selv har været udsendt af begge instanser.

Lars Madsen er en yderst aktiv veteran og har været udsendt i mere end seks år tilsammen, heraf 3,5 år for Udenrigsministeriet. 

Der er ikke kutyme for anerkendelse
Fra 2000 og frem til 2008 begyndte man i Forsvaret for alvor at tale om veteranområdet, og dengang var veterankortet

i støbeskeen. I 2010 kom så veteranpolitikken, og den blev underskrevet af den daværende regering. Det var meget glædeligt, for den så ud til at favne alle, som bliver udsendt i dansk tjeneste. Realiteten er desværre en helt anden. 

 Alle fra Beredskabet, Politiet og Udenrigsministeriet var dengang ikke omfattet af veteranpolitikken på samme niveau som Forsvaret. Samtidig var Beredskabet, Politiet og Udenrigsministeriet ikke med i underskrivelsen af veteranpolitikken. 

Beredskabsstyrelsen er efterfølgende lagt under Forsvaret, og Politiet har udarbejdet deres egen politik for veteraner. 

I dag er Politiet nu kommet med i ordningen om veterankortet, og det forventes, at man i den kommende tid vil se, at Politiet får en større andel i den praktiske forvaltning af veteranpolitikken.

Lars Madsen har igen skrevet til Udenrigsministeriet og bedt om, at Udenrigsministeriet viser et større ansvar for veteranpolitikken. Igen var deres svar nedslående. 

Lars Madsen fortæller til Folk & Sikkerhed:

”Udenrigsministeriet ønsker for nuværende ikke at deltage i debatten om en anerkendelse også af Udenrigsministeriets egne udsendte på lige fod med Forsvaret. Det vil være administrativt besværligt, fordi der jo er mange årlige udsendte, samt at der ikke er kutyme for anerkendelse ”.

Missionerne bliver farligere og farligere – både de militære og de civile

Afghanistan er et af de farligste steder i verden. I 2014 blev en dansk kvinde dræbt i Afghanistan, mens hun arbejdede for EU’s Politimission i Afghanistan. Og i 2015, ligeledes i Afghanistan, blev en dansk politimand ramt af en vejsidebombe. Han overlevede, men sikkerhedsvagten døde. 

Dette understreger, at det er farlige missioner, som Udenrigsministeriet udsender deres medarbejdere på. ”Hvorfor kan de ikke blive anerkendt på lige fod som veteraner fra Forsvaret”, spørger Lars Madsen.

Veteranpolitikken mangler dynamik

Veteranpolitikken er et stort skridt fremad i den rigtige retning. Lars Madsen var meget glad, da den kom frem i 2010. En af udfordringerne ved veteranpolitikken er dog, at den ikke er dynamisk. Den har et stort fokus på Forsvaret, mens andre instansers udsendte bliver negligeret, konstaterer Lars Madsen. 

”Der er behov for en debat om denne del af veteranpolitikken. Det er urimeligt, at man ikke ligestiller alle, der udsendes. Nogle bliver ramt på sjæl og krop, og når de så kommer hjem, skal de kæmpe videre mod systemet i Danmark. Hvis vi tager en beslutning om at sende dem ud, så skal vi også kunne behandle dem ordentlig, når de kommer hjem” siger Lars Madsen.

Hvor diplomati i flere tilfælde erstattes af krig, ændrer vores aktivistiske udenrigspolitik forholdene. 

Der er forskel på at være sygeplejerske eller politimand i Danmark og at være udsendt til et fremmed land, hvor man dagligt er i fare for at miste livet. I perioden 15. august til 21. august i 2019 var der alene otte hændelser i Kabul, som truede sikkerheden”, siger Lars Madsen.

Lars Madsen oplever, at veteranpolitikken ikke i tilstrækkelig grad tager vare på personer, som er udsendt af Udenrigsministeriet. 

Udenrigsministeriet har dog de seneste to år i samarbejde med Freds- og Stabiliseringsberedskabet sikret både lægecheck og psykologprøvning til de hårdeste missioner.

Ledelsesdogmet skal brydes Lars Madsen kan ikke forstå, at Udenrigsministeriet ikke vil anerkende sine egne udsendte. 

”Det virker som om, at Udenrigsministeriet er tilbageholdende og begrunder det med, at der ikke er kutyme for dette. Det skal der gøres noget ved”, siger han.

En anden større begrænsning på den manglende lighed i veteranpolitikken er, at der ikke er nok fokus fra politisk side. 

”Hvorfor sikrer politikerne ikke, at der er ens forhold for alle i veteranpolitikken? Som situationen er i dag skaber det uensartethed fremfor større lighed i veteranpolitikken, ” siger Lars Madsen. 

Politikerne skal sætte sig i samme rum, og sørge for at der er en lighed i implementeringen af veteranpolitikken. Hvorfor skal der være en særklasse for Forsvaret?

Lars Madsen mener, at de udfordringer, man oplever i dag ved at prøve på at skabe en større lighed i veteranpolitikken, skal løses ved holdnings- og forståelsesmæssige dialog.

Flagdagen skaber lighed i veteranpolitikken
Lars Madsen oplever Flagdagen d. 5. september som både en minderig og festlig dag. 

Den skaber bevågenhed om veteranområdet – og det i særdeleshed på de enkelte områder, hvor der er brug for at øge indsatsen.

Velvidende at det er et stort stykke arbejde, så har Lars Madsen selv tilbudt at lave en komplet liste over alle udsendte fra Udenrigsministeriet. 

Jeg frygter, at den manglende anerkendelse vil betyde en forskel i veteranpolitikken. Det er dog ikke sådan, at vi ikke gider blive udsendt, hvis vi ikke anerkendes. Sådan er det jo ikke. Vi udsendes jo på grund af kompetencer og af ideologiske årsager. Men vi ønsker samme muligheder for støtte, når vi kommer hjem som de

andre veteraner. Vi har jo også familier og venner, der ikke kan forstå, at vi ikke fejres ved hjemkomsten”, siger han.

På samme måde som i Forsvaret, skal der laves en liste over alle danskere, som har været udsendt. Listerne over de udsendte bruges blandt til de kommunale flagdagsarrangementer d. 5. september, hvor man lokalt anerkender de mennesker, som har været udsendt i dansk tjeneste. 

I forbindelse med Flagdagen har Folk & Sikkerhed oplevet en større efterspørgsel fra kommuner i hele Danmark om at komme i personlig kontakt med personer, som har været udsendt af Danmark, for at invitere dem med lokalt. I dag er det kun muligt at komme i personlig kontakt til medarbejdere fra Forsvaret og Beredskabet.

Data på veteraner

Data til invitation Flagdagen 2021 Som et led i kommunernes arbejde med at arrangere lokale flagdagsarrangementer, kan Forsvarest Personalestyrelse være behjælpelige med at fremskaffe en

Read More »

Lyset i mine børns øjne

Lyset i mine børns øjne Anerkendelsen opleves stærkere sammen med dem, du holder af.  Chefen for Veterancentret opfordrer til, at de udsendtes pårørende får en

Read More »

Fight like a girl

Fight like a girl Fight like a girl – en anerkendelse af kvindelige veteraner.  Temaet for årets Flagdagsmagasin er anerkendelse. Foreningen Kvindelige Veteraner vil gerne

Read More »

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *