Warning: Undefined array key "color" in /customers/c/b/1/flagdagen.dk/httpd.www/wp-content/plugins/elementor/core/editor/data/globals/endpoints/colors.php on line 37 Warning: Undefined array key "color" in /customers/c/b/1/flagdagen.dk/httpd.www/wp-content/plugins/elementor/core/editor/data/globals/endpoints/colors.php on line 37 Input til årets flagdagsmagasin - Flagdagen.dk

Dato

Input til årets flagdagsmagasin

Vi inviterer alle til at komme med input til årets Flagdagsmagasin, der udkommer i anledning af Flagdagen for Danmarks Udsendte d. 5. september. Sidste år blev magasinet læst af 10.000 – i år ved vi, at det bliver flere.

I år bliver magasinet udgivet i et samarbejde mellem Danmarks Veteraner og Folk & Sikkerhed.

Det giver os muligheden for både at udkomme på print og online. Printversionen bliver 32 sider fyldt med featureartikler, dyk ned i missionshistorien, aktuelle missioner samt personportrætter og en række af jeres indlæg. Den trykte version er bestilt til at blive distribueret til alle medlemmer af foreningerne Danmarks Veteraner og Folk & Sikkerhed. I kan også bestille.  

BESTIL MAGASIN PÅ PRINT TIL UDDELING

Da vi ikke modtager støtte til udgivelsen af magasinet, er den fysiske version derfor brugerbetalt for alle andre end medlemmer af de ovennævnte foreninger.

Ønsker du magasinet i trykt version, kan du bestille det her: Bestil en trykt version af årets flagdagsmagasin her.

Magasinet udkommer den 31. august. Du kan vælge mellem 1, 10 eller 100 stk.

ONLINE VERSION:

Modtager vi mange indlæg, vil de blive prioriteret i forhold til relevans og det journalistiske udtryk. Alle indlæg kommer med i den udvidede online-version af Flagdagsmagasinet, som vil blive distribueret pr. mail til relevante offentlige myndigheder, skoler og uddannelsesinstitutioner samt frivillige foreninger, kommuner og folketingspolitikere.  

ANERKENDELSE

Målet med flagdagsmagasinet er at oplyse bredt om Danmarks mange udsendte til internationale missioner med henblik på at skabe kendskab og indsigt i deres opgaver og derigennem øge anerkendelsen af Danmarks mange udsendte fra Beredskab, Politi, Forsvar og Sundhedsvæsen.

I år er temaet ANERKENDELSE. Vi vil meget gerne bede om din vinkel på, hvad ANERKENDELSE er for en størrelse, og hvordan I arbejder med eller ønsker at arbejde med anerkendelse.

Indlæg om arrangementer, ture, fællesskaber, samarbejder m.m. er ligeledes velkommen. Redaktionen forbeholder sig dog retten til at sikre sig, at fokus bliver på veterantemaet.

Indlæggene vil blive brugt både i magasinet og efterfølgende lagt drypvis på det sociale medier.

Deadline: 8. august – man må meget gerne sende tidligere

Krav til indlægget:

  • Sendes i word – maks. længde 2A
  • Husk at skrive afsender på: Navn, titel, organisation/myndighed/forening
  • Vedlæg gerne et eller flere billeder – husk billedtekst samt navnet på fotograf, så de rette kan blive krediteret
  • Sendes til presse@flagdagen.dk, mærket ”Flagdagsmagasin 2022”

For inspiration, kan du se sidste års Flagdagsmagasin her.

Har du spørgsmål, må du endelig ringe eller skrive. 

FLERE
artiKLER & INDLÆG