Af oberst Kim Simonsen, chef for Forsvarets Veterancenter 

Udgivet første gang i Flagdagsmagasinet 2025.

Den 5. september er en særlig dag i Danmark. En dag, hvor vi samles om noget af det mest betydningsfulde, man som individ kan byde ind med: At stille sig til rådighed for Danmark – med alt, hvad det indebærer for den enkelte og for familien bag. 

Det er en dag, hvor vi på tværs af landet ærer vores veteraner og deres familier. En dag, hvor vi anerkender de ofre, der kan følge med det at være udsendt for Danmark. Og en dag, hvor vi med stolthed sætter ord på alt det særlige, der kendetegner dem, der har båret uniformen i en international mission. 

At være veteran er ikke bare en titel. Det udtrykker faglige og personlige erfaringer, man bærer med sig videre resten af livet. Erfaringer, der rummer empati, ansvar, mod og vilje til at stå frem, når det er allermest krævende. Som rummer fantastiske oplevelser, men også vanskelige situationer og til tider svære beslutninger. Alt det, som ligger i det at være veteran. Men som kan være svært at forstå for dem, der ikke selv har oplevet det at være udsendt.  

Derfor er det så vigtigt, at vi som veteraner deler vores oplevelser og historier. Det er med til at fremme den forståelse, der gør anerkendelsen af indsatsen nær. Og det bidrager til at forme det sikkerhedsnet, som alle veteraner og deres familier fortjener. For vi har stadig et ansvar. Over for hinanden. Over for fremtidens veteraner. Og over for de veteraner og veteranfamilier, der får brug for støtte. 

For man skal aldrig føle, at man står alene. Sammen med enhver veteran står der kammerater, man har været udsendt sammen med. Der er myndigheder og frivillige organisationer, som støtter op. Men der står særligt en familie, som har givet plads. Børn, der har savnet deres mor eller far. Partnere, der har taget hverdagens udfordringer på egne skuldre. Forældre og søskende, der har stået klar i baggrunden. Mange med en følelse af stolthed. Men alle med bekymringer og den villighed til at støtte op, som er forudsætningen for, at opgaven som udsendt kan løftes med den høje kvalitet, der kendetegner danske soldaters indsats.  

Derfor handler Flagdagen også om dem, der har båret med. Og om dem, der stadig er med til at bære. For vi vil som samfund aldrig glemme, at ikke alle kommer hjem uden ar. Nogle ar kan ses. Andre sidder dybere. Derfor har vi – som samfund, som medmennesker og som fællesskab – et særligt ansvar for at passe på de veteraner og familier, der har betalt en alt for høj personlig pris for vores sikkerhed. Vi skylder dem, at støtten er tilgængelig, når den er nødvendig. At vi anerkender, at alle kan få det svært. At vi viser, at det er et tegn på styrke, ansvar og vilje både at støtte op, når man kan, og at række ud efter hjælp, når man har brug for den.  

For uanset hvordan man gør det op, er det at være soldat ikke et job som alle andre. Det rummer viljen til at tage et ansvar på sig over for andre, til at træne, indtil man er klar til at løfte selv den sværeste opgave, og til ultimativt at sætte sit liv på spil for noget større. Det er ikke en enkel opgave og aldrig nogen let beslutning. Men det er den beslutning, alle veteraner har truffet. Det er der al grund til at føle stolthed over som veteran. Og god grund til at være taknemmelig for som nation – ikke bare i dag, men hver eneste dag. 

Tak for indsatsen.