Hjemmeværnet kombinerer militære og civile kompetencer i verdens brændpunkter

 

Frivillige soldater på internationale opgaver er ikke alene anerkendelsesværdigt – kombinationen af militære og civile kompetencer er unik og skaber en reel værdi i løsningen af opgaverne.

Hjemmeværnssoldater har det seneste år været udsendt til internationale opgaver i Irak, Afghanistan, Spanien, Georgien og Mali. I alt 27 frivillige soldater fra Hjemmeværnet har løst bl.a. rådgivnings-, instruktør- og overvågningsopgaver. Fælles for dem alle er, at de leverer en unik kombination af militære og civile kompetencer til de meget forskellige opgaver i verdens brændpunkter.

Men Hjemmeværnets indsats uden for Danmarks grænser går væsentlig længere tilbage end det seneste år. 

Siden 2006 har Hjemmeværnet støttet på internationale opgaver med bevogtning og instruktørvirke som en spidskompetence, men en række andre opgaver bl.a. med stabiliseringsindsatser og kapacitetsopbygning er det også blevet til for Hjemmeværnets soldater.

”Hjemmeværnets frivillige soldater har på opgaverne uden for Danmarks grænser ydet en meget kompetent indsats og sat et solidt aftryk. Det er ofte igennem kombinationen af militære og civile kompetencer, at Hjemmeværnets indsats skiller sig ud og tilfører noget unikt til løsningen af de internationale opgaver. Kombinationen af militære og civile kompetencer er desuden en styrke, når man opererer i skrøbelige lande, som har behov for fred, genopbygning og udvikling” siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly.

En forskel, der kan mærkes

De frivillige soldater arbejder til dagligt inden for så forskellige områder som sundhedsvæsnet og den finansielle verden, og når de sætter det daglige arbejde i Danmark på hold, er det ikke kun for oplevelsen og den faglige udfordring. De drager allermest af sted for at gøre en forskel. Og indsatsen kan mærkes ude i verden.

”Den indsats, Hjemmeværnets frivillige soldater yder ude i verden, gør uden tvivl en positiv forskel, uanset om det er i forbindelse med en opgave for Frontex over Middelhavet eller på jorden i Afghanistan. Det er en stor anerkendelse af den enkelte soldat, der udsendes, og vi skal huske at bruge deres viden og erfaring, når de kommer hjem igen. Men også soldaternes arbejdsgivere, der må undvære deres medarbejdere til fordel for en international opgave, fortjener anerkendelse og respekt. Uden deres medvirken og opbakning, er det svært at hverve soldater til de internationale opgaver, men det hører med, at soldaten typisk vender hjem til arbejdspladsen med ny energi og nye kompetencer” siger Jens Garly. 

Hjemmeværnet i internationale opgaver
Hjemmeværnet har det seneste år haft 27 udsendte i Irak, Afghanistan, Spanien, Georgien og Mali. I de 14 år Hjemmeværnet har deltaget i internationale opgaver, kan der dog sættes flere knappenåle i verdenskortet 

Flere indlæg fra Flagdagsmagasinet 2020

Data på veteraner

Data til invitation Flagdagen 2021 Som et led i kommunernes arbejde med at arrangere lokale flagdagsarrangementer, kan Forsvarest Personalestyrelse være behjælpelige med at fremskaffe en

Læs mere »

Lyset i mine børns øjne

Lyset i mine børns øjne Anerkendelsen opleves stærkere sammen med dem, du holder af.  Chefen for Veterancentret opfordrer til, at de udsendtes pårørende får en

Læs mere »

Fight like a girl

Fight like a girl Fight like a girl – en anerkendelse af kvindelige veteraner.  Temaet for årets Flagdagsmagasin er anerkendelse. Foreningen Kvindelige Veteraner vil gerne

Læs mere »