Udgivet første gang i Flagdagsmagasinet 2025.
Også i det forgangne år har personel fra Forsvaret, Hjemmeværnet, det civile beredskab, Politiet og Udenrigstjenesten været udsendt for aktivt at understøtte danske værdier og interesser i udlandet.
Opgaverne er blevet løst professionelt og med stor anerkendelse – både til det udsendte personel og til Danmark som helhed, der igen har markeret sig internationalt som et land, man kan regne med, når der skal handles og ikke blot tales.
Sådan har det været, siden Danmark efter 2. Verdenskrig engagerede sig i FN’s fredsbevarende missioner – et engagement, der blev intensiveret under krigene på Balkan og med den efterfølgende aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Det er i sandhed anerkendelsesværdigt, at vi som nation kontinuerligt har kunnet udsende kompetent personel – samtidig med, at vi nu står over for den monumentale opgave at genopbygge både det danske forsvar og det civile beredskab.
At have dygtige og professionelle medborgere, som uden tøven stiller op i internationale operationer, når der er brug for det, fortjener dyb respekt. Derfor er det et adelsmærke at kunne kalde sig veteran – uanset om man er blandt de få, der har pådraget sig varige skader, eller blandt det heldigvis store flertal, der vender hjem beriget med oplevelsen af at have bidraget til noget større end én selv.
Der har – med god grund – været stor opmærksomhed på de veteraner, der har lidt skade i forbindelse med udsendelse. Denne opmærksomhed har ført til og fører fortsat til politisk handling. Forsvarsminister og vicestatsminister Troels Lund Poulsens beslutning om, at PTSD blandt veteraner nu anerkendes som en arbejdsskade med afsæt i en formodningsregel, er seneste eksempel på denne positive udvikling.
Det forståelige fokus på de skadede veteraner har dog medført, at betegnelsen veteran i manges øjne er blevet knyttet til sygdom. Intet kunne være mere forkert. Veteranstatus er ikke en diagnose – det er en æresbetegnelse. Derfor bør alle veteraner med stolthed gøre det klart for deres omgivelser, at de er netop det: veteraner.
Her kan vi alle bidrage. Vi, der har været udsendt, kan være med til at styrke omdømmet og respekten omkring veteranbegrebet ved åbent og med stolthed at fortælle, at vi er veteraner. Folk & Sikkerhed har derfor taget initiativ til, at alle veteraner på LinkedIn opfordres til at skrive: ”Veteran – Irak/Afghanistan/Balkan/Cypern… (årstal for udsendelse)” som en del af deres profil.
Vi er overbeviste om, at dette vil være med til at øge respekten omkring begrebet veteran – og understrege, at det er et adelsmærke.
Med den ændrede sikkerhedspolitiske situation – hvor krig og ufred rykker tættere på, og forsvaret af Danmark, Grønland og Færøerne igen kommer i centrum – er det også naturligt, at vores veteranbegreb tilpasses. I fremtiden bør det måske omfatte langt flere end i dag. Denne udvidelse kan sagtens ske uden, at det påvirker adgangen til de sociale støtteordninger, der knytter sig til det nuværende begreb.
Der er behov for, at vores forståelse af, hvem der er veteran, udvikler sig i takt med virkeligheden. For det er i sandhed et adelsmærke at stille op for vores fælles sikkerhed – uanset hvor i verden, det måtte være – indenfor eller udenfor vores kongerige.
I dag har vi et velfungerende Veterancenter, som – baseret på mange års erfaring – yder en fremragende indsats for veteraner og deres familier. Denne viden og ekspertise skal vi værne om, så vi ikke igen havner i en situation som efter de første udsendelser til Balkan, hvor især Forsvaret ikke var klædt på til at håndtere hjemvendte veteraner, der havde pådraget sig skader – eller til at anerkende deres indsats.
Derfor bør vi både beskytte og udvikle den ekspertise, der er samlet i Veterancenteret. Det bør overvejes, om centerets viden også kan komme andre aktører til gavn – uden for Forsvaret – som har været udsendt i statens tjeneste og oplevet udfordringer, som Veterancenteret kan hjælpe med.
I takt med genopbygningen af Forsvaret og det civile beredskab vil Forsvaret formentlig skulle reorganiseres med større fokus på decentralisering. I den forbindelse er det oplagt at vurdere Veterancenterets organisatoriske placering. Det skal fastholdes som den nuværende samlede myndighed, men det skal placeres dér, hvor det bedst muligt kan løse sine opgaver – frit og uafhængigt af unødvendige hierarkier. Måske bedst direkte under Forsvarsministeriets departement, hvorfra det kan støtte både Forsvaret, det civile beredskab og andre relevante statslige aktører.
Vi skal heller ikke glemme at hylde veteraners familier hvad enter der er tale om forældre, søskende, ægtefæller eller samlevere og børn. Alle os, der har været udsendt, ved, at der trækkes endog meget store veksler på dem, der står tilbage med ansvaret for husstandens videreførelse, mens vi er eller har været udsendt. Til dem skal der også lyde en stor og dybfølt tak.
Uanset hvad fremtiden bringer, har vi alle et ansvar for at anerkende de mange udsendte veteraner og deres familier. De bærer den direkte byrde for vores fælles sikkerhed – og de bærer med stolthed adelsmærket veteran. Det bør vi alle være stolte af.
Rigtig god Flagdag!
Torben Ørting Jørgensen
Veteran – Irak 2006
Formand for Folk & Sikkerhed
