Vi skal anerkende dem, der reelt fortjener det

Vi skal anerkende dem, der reelt fortjener det 

Af Jeppe Kofod, udenrigsminister (S)

Alle vil have anerkendelse. Det er et helt grundlæggende menneskeligt træk. Det løfter og nærer os, når vi får et rosende klap på skulderen, støttende ord og anerkendende smil og blikke. Os, der har børn, husker nok to små ord, der gang på gang er runget os i møde: ”Se far! eller ”Se mor!”. Og selvfølgelig så vi. Og selvfølgelig roste vi – også når vi måske ikke var helt sikre på, hvad det egentligt var, vi så på. Men flot var det.

Sådan skal det selvfølgelig være derhjemme. Men jeg tillader mig at spørge, om vi måske – som samfund – har fået lidt for travlt med at anerkende? Er vi godt i gang med at udvande vores forståelse for, hvad der bør anerkendes? Er der gået inflation i anerkendelsen? Det frygter jeg.

Et flot madfoto på Instagram. Hjerte. Et harmdirrende tweet over hvad en politiker har gjort, sagt eller skrevet. Like og retweet. Idylliske opstillede familiebilleder på Facebook. Like.
Tv strømmer over af sang-, bage- og talentkonkurrencer og der er nærmest ingen ende på, hvor dygtige og modige alle er ifølge værterne og dommerne.

Det er dejligt. Og indrømmet – jeg ser også selv noget af det. Men jeg er bange for, at det virkelige anerkendelsesværdige – det ekstraordinære, det beundringsværdigt uselviske, det reelt vigtige – er begyndt at forsvinde i larmen af likes og delinger. Det må ikke ske.

Derfor er flagdagen vigtig. Rigtig vigtig. Det er den ene dag om året, hvor vi som land og som samfund sætter larmen til side og helliger os dét, der for alvor betyder noget. Vores sikkerhed og tryghed. Vores værdier og principper.

Og helt afgørende, dem – jer – der står, og har stået, i første række.
Jer, der virkelig bør anerkendes.
Vores veteraner – soldater, politifolk, læger, sygeplejesker, civile rådgivere og andre – som har sat og bliver ved med at sætte jeres liv på spil i verdens brændpunkter. For at fremme danske interesser og værdier ude i verden – og for at vi herhjemme kan være og føle os mere sikre og trygge.
Som udenrigsminister kan jeg bevidne den store anerkendelse og respekt, der står om danske soldater og udsendte blandt vores allierede og samarbejdspartnere i udlandet.

Det er vigtigt, at vi også herhjemme ser og anerkender den kæmpe indsats og de ofre, I, som udsendte i international tjeneste, yder på vegne af hele nationen.

Det er derfor vi holder flagdag. Fordi I fortjener en helt særlig anerkendelse og vores dybeste respekt. Jer, der har stillet sig selv i forreste række for vores andres skyld. Jer, der kom sårede og forandrede hjem. Jer, som gav det største, I havde – jeres liv – i forsvaret for vores land. I har i sandhed fortjent den største anerkendelse, vi kan give.

 

Data på veteraner

Data til invitation Flagdagen 2021 Som et led i kommunernes arbejde med at arrangere lokale flagdagsarrangementer, kan Forsvarest Personalestyrelse være behjælpelige med at fremskaffe en

Read More »

Lyset i mine børns øjne

Lyset i mine børns øjne Anerkendelsen opleves stærkere sammen med dem, du holder af.  Chefen for Veterancentret opfordrer til, at de udsendtes pårørende får en

Read More »

Fight like a girl

Fight like a girl Fight like a girl – en anerkendelse af kvindelige veteraner.  Temaet for årets Flagdagsmagasin er anerkendelse. Foreningen Kvindelige Veteraner vil gerne

Read More »

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *