Slagelse Kommune

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune vil gerne invitere dig og din familie til at være med til at fejre Flagdagen for tidligere udsendte den 5. september 2017 kl. 11.45 – 16.30.

Flagdagen fejres i hele Danmark for at støtte og anerkende veteraner, der har været udsendt til internationale missioner af forsvaret, beredskabet, politiet eller sundhedsområdet.
Flagdagen i Slagelse afholdes i samarbejde med Gardehusarregimentet, soldaterforeninger mfl.

For første gang vil Gardehusarregimentets Hesteeskadron deltage i flagdagsparaden i Slagelse, som vi håber, at så mange som muligt vil komme og opleve, enten på Rådhuspladsen eller langs ruten.

Under receptionen på Rådhuspladsen vil Korsør Produktionshøjskole spille musik, og vi byder på lidt at spise og drikke til alle fremmødte.

 

Programmet


– Kl. 11.45: Gardehusarregimentet marcherer fra
Sct. Mikkels Kirke gennem byen via Rosengade, Nygade,Schweizerpladsen,Jernbanegade, Torvegade til Rådhuspladsen hvor Hjemmeværnets musikkorps spiller.
– Kl. 12.00: Parade på Rådhuspladsen
– Kl. 12.10: Regimentschef Jens Ole Rossen-Jørgensen holder tale
– Kl. 12.20: Borgmester Stén Knuth holder tale
– Kl. 12.30: Paraden slutter
– Kl. 12.30 – ca. 13.30: Reception og musik på Rådhuspladsen
for veteraner, pårørende, Gardehusarregimentet og byens borgere.
– Kl. 14.00 – 16.30: Eftermiddagskaffe for veteraner og
pårørende i Bibliotekets store sal (indgang fra Stenstuegade), med uddeling af børnemedaljer.

👉 Familienetværkets børnemedaljer
Under arrangementet på Slagelse Bibliotek vil Major Allan Just Larsen overrække børnemedaljerne, på vegne af Familienetværket. Familienetværket uddeler børnemedaljer til alle fremmødte børn af veteraner.
Tilmelding til børnemedaljer sker til Vera Thuesen på veth@sceu.dk med barnets navn.

Parkering henvises til H.P. Hansens Plads og centerparkeringen da Rådhuspladsen er afspærret på dagen.
NB! Parkeringskælderen er lukket for ned og opkørsel fra 11.45-13.00!

På vegne af Slagelse Kommune og Borgmester Sten Knuth ønskes i velkommen!