Fredagsbar

Fredagsbar før Flagdagen

LIVE ON FACEBOOK 

Fredag d. 4. september – dagen før Flagdagen for Danmarks udsendte sender vi live fra Frederiksberg Slot, hvor vi inviterer en masse spændende gæster i studiet. 

For første gang nogensinde bliver der sendt en længere udsendelse om Danmarks internationale missioner og de mennesker, der siden 1948 har stillet op for nationen Danmark og rejst ud til verdens brændpunkter. 

Formålet med fredagsbaren er at lave et nyt og levende anslag til de mange arrangementer, der finder sted rundt om i Danmark d. 5. september. Og også give et unikt indblik i det brede fællesskab og vise en række af de mange veteraninitiativer, der eksisterer. 

Sammen med en lang række gæster sætter vi en historisk ramme og forståelse for Flagdagen og understøtter den samlede anerkendelse af alle Danmarks tidligere og nuværende udsendte.

PROGRAM

  • Historisk indflyvning til Danmarks internationale missioner
  • Veteran og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen
  • Hvad er en veteran og hvor har vi danskere udsendt lige nu?
  • Forsvarschef Bjørn Bisserup fortæller om sin mission og hvordan det har været at være med til at sende flere tusinde soldater på mission
  • Politiassistent Casper fortæller om sin tur til Georgien
  • Martin, der har mistet begge ben er i studiet med overlæge Peter, hvor vi taler om traumer og felthospitaler
  • Jesper, Markus og Frank fortæller om missioner, PTSD, sejlads og har en verdenspremiere med
  • Vi møder Brian fra Veterancenteret, der sammen med familienetværket taler om anerkendelse, børn og familier
  • Mette, der har været udsendt med Livgardens Musikkorps synger Kongernes Konge
  • Anders – også bedre kendt som ERA, sætter fokus på de danske F16 og Flyvevåbnets indsatser gennem tiderne
  • En gruppe MC-drenge fortæller om fællesskab, motorcykler og missioner
  • Og meget, meget mere… 
Kig med… Det bliver spændende, sjovt og informativt. 

For at få folk til at se med fra nær og fjern, bliver det sendt direkte på Udsendt Af Danmarks facebook kanal og delt videre på en række andre facebookkanaler, herunder Folk & Sikkerhed, Hærens Officersskole, Flagdagen, Danmarks Veteraner, Veterankortet, Engage m.fl.

For at skabe opmærksom bygger vi eventet op omkring en online smagning, hvor gæsterne i studiet hører om og tester to veteran-øl og en veteran-gin, der er produceret og sælges på det danske marked samt sætter fokus på flyver-sjussen.

Se med – smag med:

Bestil din smagekasse senest mandag d. 31. august og støt et godt formål.

SAMARBEJDSPARTNERE

Logo Folk og Sikkerhed
Danmarks Veteraner
Veterankortet
Blood of heroes
Elg Spirits
Fevertree
Udsendt Af Danmark Logo
People Like Us
FDV logo
Balorama
Engage
Veteranfonden
CPH origin

Online program - tentativt

Velkomst
Historisk nedslag fra 1948 – FN / NATO / EU 

Live on Location fra en eksotisk destination

Personlige historier
Congo – Mali – Irak – Afghanistan – Sri Lanka – Vestindien – Sverige – Sudan m.fl. 

Hvad er en veteran?
Introduktion til veteraner og lidt tal og fakta samt præsentation af en række veteraninitiativer og indsatser.

Smagekasse
Vi smager på sagerne og hører historien bag

Hvad er anerkendelse?

Vi har inviteret en række gæster i studiet, der diskuterer anerkendelse

Musik
Programmet bliver løbende krydret med live musikindslag.

For hver smagekasse går der 12 kr. til det videre arbejde for og med veteraner. 

Et eventuelt overskud herudover går ubeskåret videre til næste års fredagsbar før Flagdagen – forhåbentligt i Aalborg. 
Pengene administreres af Foreningen Folk & Sikkerhed. 

Regnskabet for fredagsbaren bliver offentliggjort inden udgangen af 2020. 

Smagekasse
BESTIL DIN SMAGEKASSE 

1 Veteranpilsner (33 cl), 4,6%, (Veterankortet.dk)
1 364 (øl, 33 cl) , 1 stk (People Like Us)
1 Veteranpilsner (50 cl), 6%,(Blood of Heroes)
Mission Gin, 5 cl. (Veteranfonden)
Akvavit, 5cl (Flyversjus)
Navy strenghts gin, 5 cl. (Sømandsstærk) 

2 stk. Fevertree Mediterranean Tonic
1 stk. Fevertree Lemon Tonic

 Pris 249 inkl. moms, pant og fragt
For hver kasse støtter du med 12 kr. til det videre arbejde for og med veteraner. 
Veterankortet.dk – Veteranfonden – Blood of Heroes – FamilienetværketVi tænker på dig 
Udsendt Af Danmark

Har du forslag til indhold i live-showet?

Live on facebook - og på Frederiksberg Slot

Oplev Hærens Officersskole og Frederiksberg Slot efter mørkets frembrud, når vi fylder den smukke slotsgård med lounge og lyskunst. Det bliver en rolig fredagsbar. Siddende i slotsgården, kan nyde lækker loungemusik, lyskunst og suge slottets historiske atmosfære til dig. 

Porten åbnes kl. 17.00 – arrangementet er for alle, men på grund af covid-19, skal du forud for arrangementet sikre dig en billet. Ret til mulig aflysning forbeholdes grundet covid-19. 

Uddeling af billetter sker efter først til mølle-princippet.